Årslev Tennisklub

En klub for alle

Hjem


Om Årslev Tennisklub:

Siden 1977 har der været tennis i Årslev. Vi har haft glæde af fremgangen på landsplan, ligesom vi lokalt har skabt muligheder for at udfolde sig på vores røde tennisbaner i sommerhalvåret. Vi ligger centralt placeret med vores placering som nabo til Årslev Hallen.

Kombinationen af et af Danmarks billigste foreningskontingenter og god mulighed for at spille tennis når du vil, så er dette tilbud svært at sige nej til!

Hold øje med vores facebook-side, hvor vi annoncerer priser, hvordan tilmelding sker etc.

 

Hvad vil vi?

Årslev Tennisklub ønsker at være et naturligt samlingssted for unge som ældre, der søger et aktivt fællesskab omkring vores sport.

Vi vil være en klub, der skaber aktiviteter fremmende for fællesskabet, familien og individet. Den herlige sport med den lille gule bold giver sved på panden og blod på tanden - for mere. Vi vil hjælpe vores medlemmer på vej med vejledning og instruktion – for nybegyndere som for let øvede.

Følg os på vores facebook-side: Her annoncerer vi vores aktiviteter i løbet af året.

 

Fremtiden

Aktuelt arbejder vi for etablering af padel som en ny aktivitetsmulighed. Placeringen af anlægget sker i umiddelbar tilknytning til tennisanlægget, og vi håber at vi senest i løbet af 2025 kan starte sporten op.

Når padel-anlægget er en realitet vil vi som forening sætte særligt fokus på udviklingen af den udendørs ketcher-sport. Med flere aktiviteter i området, vil vi blive en klub for flere i en skøn forening!

I forlængelse af etableringen af padel-anlægget arbejder vi med ambitiøse planer for at udvikle klubben yderligere. Planerne for dette vil blive kommunikeret ud senere (via denne hjemmeside) under overskriften ”ÅTP2025 – for alle i skøn forening”.